Generelle oplysninger om virksomheden
Hansen & Korsholm ApS
A.F. Beyers vej 8, 2th
2720, Vanløse
Danmark
CVR: 44103664
Telefon: 52 73 67 36
E-mail: info@hkvinduespolering.dk
1) Ydelser
Hansen & Korsholm ApS tilbyder en bred vifte af serviceydelser.
2) særlige betingelser
Foruden de øvrige bestemmelser i disse aftale- og handelsbetingelser skal følgende være gældende for de i overskriften nævnte typer af serviceydelser:
2.1) Vinduespudsning
Bestilling
Bestilling sker som udgangspunkt online via Hansen & Korsholm ApS’ bookingsystem. Såfremt du ønsker en serviceydelse, som ikke kan bookes via bookingsystemet, bedes du kontakte os på e-mail eller telefon. Eksempelvis pudsning af pudsning af drivhus, udestue, glas altan, svært tilgængelige ovenlysvinduer og lign.
Når du har gennemført en bestilling, så er den bindende. Vi fremsender en ordrebekræftelse til dig på e-mail.
Priser
Alle priser er i danske kroner og inkl. moms
Prisen, der oplyses i bookingsystemet, forudsætter at du har afgivet korrekt information ved bestilling. Vi forbeholder os retten til at justere prisen, hvis informationerne ikke er korrekte eller hvis der er andet uforudset ved boligen, eks. at vinduerne er meget snavsede/kræver afrensning, eller at opgaven af andre grunde tager længere tid end forventet. Dette gør sig ligeledes gældende for svært tilgængelige ovenlys vinduer, store glasfacader eller andre uforudsete hændelser, som bookingsystemet ikke tager højde for.
Hvis vi er nødsaget til at ændre prisen, vil du altid blive informeret inden opgaven påbegyndes.
Inden vinduespudsningen
Det er vigtigt, at der er ryddet foran alle vinduer, så vi har plads til at udføre arbejdet. Eksempelvis genstande i vindueskarme, større møbler, krukker mv.
Hvis du er gangbesværet, handicappet, sengeliggende eller lign. Så hjælper vi gerne med ovenstående (uden beregning). Vi tager ikke ansvar for eventuelle skader, der måtte opstå i forbindelse hermed.
Det er ligeledes dit ansvar at alle vinduer og døre kan åbnes og lukkes problemfrit, samt at vindueskarme, radiatorer og lign. er i rimelig stand, da vi ikke kan pudse vinduerne uden at lægge vægt på karme, rammer, radiatorer mv.
Hvis du har vinduer, der er svære at åbne, skrøbelige vindueskarme eller lign, så fortæl det til os, så vi kan finde en god løsning og undgå skader. Vi fraskriver os ethvert ansvar for skader på vinduer, døre, vindueskarme, løsrevne radiatorer og lign. som følge af dårlig stand.
Aflysning og udeblivelse
Du kan frit afbestille eller flytte din bestilling op til 48 timer før planlagt levering. Kontakt os på e-mail eller telefon hurtigst muligt.
Ved aflysning af en ordre inden for 48 timer før levering eller starttidspunkt, forbeholder vi os retten til at fakturere op til 50% af ordres beløb, dog minimum 150 DKK inkl. moms. Dette dækker vores forberedelsesomkostninger og andre nødvendige udgifter samt tabt omsætning.
Hvis du udebliver fra aftalen og vi kører forgæves, vil du blive faktureret 100% af prisen i bestillingen. Det skyldes, at en anden kunde kunne have booket tiden samt, at vi bruger tid på kørsel til adressen.
Vi forbeholder os retten til at aflyse en ordre helt op til leveringsdato, dette værende grundet eks. (men ikke begrænset til) sygdom, vejrforhold, mekaniske problemer. Aflyser vi din tid, sker dette med henblik på hurtigst muligt at finde en ny tid.
Forsinkelse og tidsændringer
Det er vigtigt for os at levere en god service, og vi gør alt, hvad vi kan for at overholde de tidspunkter, vi har aftalt. Dog kan der opstå uforudsete hændelser i løbet af en dag, som gør at der kan forekomme tidsændringer. Såfremt der forekommer større tidsændringer, f.eks. på +/- 60 minutter, så vil du blive ringet op af vinduespudseren.
Serviceydelsen
Vinduespudsning dækker over vask af vinduer med vand og sæbe, herunder aftørring af rammer, vindueskarme og gulve for vand og sæberester. Ved almindelig vinduespudsning fjernes alm. snavs, aftryk fra fedtede fingre, ekskrementer fra fugle og edderkopper mv. Ved udvendig vinduespudsning bruger vi ofte også vaskeanlæg, som anvender ”rent vand” (demineraliseret vand), hvilket gør at der ikke kommer kalkstriber. Vaskeanlæg kan kun anvendes udvendigt og giver et lige så flot resultat, som vask med vand og sæbe. Vaskeanlæg kræver ikke efterfølgende aftørring med klud, da det overskydende vand blot fordamper.
Almindelig vinduespudsning dækker ikke eks. (men ikke begrænset til) større klistermærker eller klister herfra, større mængder silikone, olie- og malingrester, opkast, massivt grillfedt, nikotin, kalk, mørtel og cement. Eksempelvis, hvis dine vinduer har været vidne til en istandsættelse eller facaderenovering, vil dette ikke kunne klares med en alm. vinduespudsning, men vil kræve en afrensning inden vinduespudsningen gennemføres. Ønskes en afrensning, skal dette aftales på forhånd. Kontakt os venligst via e-mail. Vi er en fair virksomhed og fjerner som oftest alm. snavs mv. uden beregning. Såfremt det er ud over det sædvanlige og en nedskrabning eksempelvis er nødvendig, vil vi gøre dig opmærksom på dette og aftale en pris og tidspunkt herfor.
Serviceydelsen er inklusive kørsel, parkering, materialer, afgifter mv.
Fejl og mangler
Vi ønsker 100% tilfredse kunder og giver derfor ”tilfredshedsgaranti”. Hvis du mod forventning ikke er tilfreds med vinduespudsningen, så kontakt os hurtigst muligt og inden for 24 timer. Så kommer vi forbi og udbedrer hurtigst muligt og typisk inden for 24 timer. Kontakt os på Info@hkvinduespolering.dk eller tlf.: 52 736 736.
Skader og ridser
Er uheldet ude og der opstår en skade i forbindelse med vinduespudsningen, så kontakt os hurtigst muligt og inden for 24 timer på Info@hkvinduespolering.dk eller tlf.; 52 736 736.
Såfremt vinduespudseren selv opdager, at der er sket en skade, informerer vi naturligvis om det med det samme.
Vi er forsikrede hos Gjensidige med arbejdsskadeforsikring og ansvarsforsikring. Bemærk, vi fraskriver os ethvert ansvar for skader på vinduer, døre, vindueskarme, løsrevne radiatorer og lign. som følge af dårlig stand. Se afsnittet ”Inden vinduespudsningen”. Bemærk desuden, at langt de fleste vinduer er let ridsede grundet slid mv. Oftest ser man dog først disse ridser, når vinduerne er nypudsede, men ridserne skyldes ikke pudsningen. Vi benytter professionelt udstyr, som er skånsomt og ikke ridser.
Ansvarsfraskrivelse for eksisterende skader og manglende beskyttelse ved entreprisearbejder
Hos Hansen & Korsholm ApS er det vores ambition at levere det bedste resultat ved udførelse af vores behandlinger på vinduer og overflader. I nogle situationer kan der dog opstå forhold, som vi ikke kan påtage os et erstatningsansvar for. Dette kan f.eks. (og dermed ikke udtømmende) være situationer, hvor der:
a) i forvejen er ridser i de vinduer og overflader, som vi er blevet instrueret i at behandle, og/eller
b) er påført fastsiddende belægning af materialer (herunder, men ikke begrænset til, mørtel, fugemasse, maling og lignende) før vores behandling, som derfor ikke kan undgås at medføre ridser, når disse forsøges fjernet som led i den instruerede behandling. Vi fraskriver os derfor ethvert erstatningsansvar ved skader på og omkring vinduer og overflader, som:
i) er opstået før vores igangsættelse af vores arbejde, og/eller ii) skyldes manglende tildækning og/eller manglende beskyttelse på eller omkring vinduerne/overfladerne i forbindelse ved entreprisearbejder udført af vores kunde eller tredjemand.
ii) forsøger til enhver tid at levere et så nænsomt resultat som muligt, så eventuelle skader minimeres i de ovenstående relevante situationer.
Abonnement
Ved tegning af abonnement, så pudser vi dine vinduer med et fast interval, f.eks. hver 4, 8 eller 12 uge. Du vil modtage besked om kommende vinduespudsning 4 dage før leveringstidspunktet (medmindre andet er aftalt).
Ved et abonnement tilbyder vi ikke pudsning på et bestemt tidspunkt eller en bestemt ugedag. Pudsningen er fastsat til en given uge og således ikke fastsat til en specifik ugedag.
Du kan f.eks. opleve at få pudset vinduer om mandagen i uge 1 og om onsdagen i uge 8. I sjældne tilfælde kan vi være nødsaget til at foretage forskydninger i abonnementsintervallet, f.eks. på grund af kørselsplanlægning eller sygdom.
Såfremt du ønsker en fast aftale hvad angår dato og tid, så henviser vi til bestilling online via bookingsystemet, hvor du i øvrigt vil blive påmindet om eventuel genbestilling ca. 8 uger efter sidste pudsning.
Du kan til enhver tid opsige dit abonnement ved at kontakte os skriftligt.
2.2) Fliserens
Opmåling
Hansen & Korsholm ApS foretager opmåling og afgiver tilbud ud fra satellitfoto og optegner efter bedste evne det område som ønskes renset. Det er vigtigt, at du som kunde ser på det optegnede område og bekræfter, at vi har dækket alt ind.
Såfremt der er ekstra arealer udover det optegnede, vil det blive renset og faktureret ud fra aftalte m2 pris. Skulle der være over 30% større areal end antaget i det aftalte tilbud, vil vores servicetekniker kontakte dig og informere dig herom. Er du ikke hjemme på udførselsdatoen, bedes du sørge for, at være tilgængelig pr. telefon.
Inden din fliserens udføres
Ved bestilling af fliserens forpligter kunden sig til at afrydde det pågældende område, så Hansen & Korsholm ApS kan udføre det bestilte arbejde. Kunden forpligter sig til at følge Hansen & Korsholm ApS’ anvisninger herfor.
Alt det du ikke ønsker skal udsættes for sprøjt og stænk fra afrensningen skal flyttes mindst 10 meter væk.
Vi skal ligeledes have adgang til vand, enten via en udendørs vandhane eller alternativt vandhane indefra.
Derudover bedes du sørge for at vi kan parkere tæt ved arealet (maks 25 meter fra vandforsyningen).
Aflysning
Afbestilling eller ændring kan ske op til 5 dage før leveringstidspunktet. Kontakt os på e-mail eller telefon hurtigst muligt.
Hvis du afbestiller eller flytter din bestilling mindre end 5 dage før planlagt levering, opkræver vi et gebyr på kr. 1500 inkl. moms.
Ønsker du at ændre aftaletidspunktet ved at rykke aftalen til en anden dag, kan dette frit gøres senest 5 dage før leveringstidspunktet. Ønsker du at rykke aftalen med kortere varsel, opkræver vi et gebyr på kr. 500 inkl. moms.
Vi forbeholder os retten til at aflyse en ordre helt op til leveringsdato, dette værende grundet eks. (men ikke begrænset til) sygdom, vejrforhold, mekaniske problemer. Aflyser vi din tid, sker dette med henblik på hurtigst muligt at finde en ny tid.
Garanti / serviceaftale
Hansen & Korsholm ApS tilbyder 10 års garanti mod flisepest og lav efter udført rens. For at garantien gør sig gældende skal der efter udført rens udføres en
desinficering/skumbehandling samt imprægnering af fliserne. Derudover skal der foretages en årlig vedligeholdelse jvf. serviceaftale.
Skulle dine fliser mod forventning stadig opleve angreb af flisepest efter den årlige behandling, vil Hansen & Korsholm ApS udføre en ekstra servicebehandling eller rens af det pågældende område.
Særlige bestemmelser, herunder erstatningsansvar
- Hansen & Korsholm ApS fjerner grønne alger, flisepest og mos. Ved en fliserens fjernes ikke:
a. Sorte lav. Disse sætter sig i flisens porer, og garanteres ikke fjernet ved en rens. Vi har dog erfaret, at sort lav typisk fjernes efter 6-8 år måneder ved efterfølgende skumbehandling.
b. Græs mellem fuger. Langt størstedelen af græs mellem dine flisers fuger fjernes, vi garanterer dog ikke at det hele vil være væk efter udført rens. c. Kørespor fra biler i indkørslen. Kørespor kommer typisk af opvarmede dæk og asfalt fra vejen. Disse kan have misfarvet flisen til tilstrækkeligt til, at flisen skal skiftes ud - Facade
Efter endt fliserens vaskes omkringliggende facade o.l. med lavt tryk.
Har din facade frostsprængninger, skallende maling eller luft under maling, kan dette risikere at ryge af. Du vil typisk se streger under pudset ved frostsprængninger, samt bobler under maling eller, at malingen hænger i flager ved luft herunder.
Hansen & Korsholm ApS fralægger sig alt ansvar for at udbedre denne type skader. - Vandskader og indtrængende vand
Hansen & Korsholm ApS er ikke ansvarlig for vandskader og indtrængende vand under behandling af dine fliser.
Du bedes derfor sørge for, at du ikke har utætheder i facaden, eks. omkring vinduer. Ved fliserens og træterrasserens, bør du derudover være opmærksom på at vandet ikke kommer ind ved kælder, skur o.l.
Såfremt du har kameraovervågning eller andre elektriske installationer, der kan tage skade af vand nær området hvor arbejdet udføres, er det vigtigt, at du sørger for at dække dette ind.
Hansen & Korsholm ApS dækker ikke disse typer skader, da det er en del af vores behandling efter endt rens at skylle omkringliggende facader o.l. med lavt tryk. Ønsker du ikke, at vi skyller din facade, skal du gøre Hansen & Korsholm ApS opmærksom på dette inden arbejdet påbegyndes. - Sort malet facade og stakit
Efter rensning skyller vi altid omkringliggende facader, stakit o.l. Vi har dog erfaret at der stadig kan sidde rester af snavs og sandkorn. På sorte facader og stakit er dette mere synligt. Dette fjernes typisk efter nogle regnskyl. - Tilstopning af kloakering
Ved fliserens renses din belægning for bl.a. ukrudt og mos. Hansen & Korsholm ApS sørger for at opsamle og fjerne det værste, dog må det forventes, at en del vil gå ned i kloakken. Hansen & Korsholm ApS er ikke ansvarlig for dette. Har du kloak/dræn som har det med at blive stoppet, skal dette meddeles inden arbejdet påbegyndes. - Valg af sand i fuger
Efter opgaven er udført, anbefales det, at fugerne fyldes op med fugesand. Vi anbefaler generelt Danfugesand, og kan både være behjælpelige med levering samt grovfejning af dette. Ved københavnerbelægning fejes 0,4 grus i fugerne, da Danfugesand er for fint i kornet. - Kalkudfældning
Ved nye fliser vil der være kalk i betonen. Dette stiger normalt til overfladen og vaskes bort af regn med tiden. Ved overdækkende arealer, eksempelvis carporte, hvor fliserne i begrænset omfang har været udsat for vand, kan der forekomme kalkudfældninger. Dette kan forholdsvis nemt fjernes ved fejning af fugesand. Her fjernes kalkudfældninger og fliserne giver et mere ensartet udtryk. - Farveforskel
Farveforskel i din belægning kan skyldes mange ting. Fliser som er overdækket udsættes ikke for bl.a. (med ikke afgrænset til) syreregn og solblegning på samme måde som ikke-overdækkede fliser. Der kan derfor forekomme markante farveforskelle. Hansen & Korsholm ApS fralægger sig ethvert ansvar ved indsigelser om farveforskel på dine fliser. - Flisernes tilstand efter fliserens
En sund flise vil ikke ødelægges eller slå revner af en almindelig mekanisk rensning. En rensning af dine fliser kan dog blotte en porøs overflade, da denne ikke er længere er tilsmudset. Nogle fliser kan have oplevet frostsprængninger eller er begyndt at smuldre. Dette kan typisk først ses efter en rens. - Udskridning af belægning
En flisebelægning vil med tiden skride ud, grundet bl.a. omkringliggende rødder og regnskyl. Vil en mekanisk rensning vil fugerne mellem dine fliser renses for de fleste former for vækst, samt fugesand, og efterlade de brede fuger blottet. Hansen & Korsholm ApS kan ikke stilles til ansvar for udskridning af fliser. - Utætheder i vandhaner og slanger ført gennem huset
I tilfælde af, at man ikke har et udendørs vandudtag, kan vi tilbyde at tage vand inde fra huset. F.eks. køkkenvasken. Hvis pakningen er gammel, kan den give en utæthed efterfølgende. Viser hanen tegn på utætheder mens vi er på opgaven, vil vi altid gøre opmærksom på dette. Er vi nødsaget til at trække en slange gennem huset, er det kundens eget ansvar at gulv er dækket evt. med flyttetæpper, samt at der ellers er fri adgang med slangen. Hvis der efter endt rens opstår problemer med vandhanen, kan vi ikke stilles til ansvar for dette. En korrekt monteret hane i god stand vil ikke gå i stykker ved montering af koblinger og slange, vi har dog erfaret at ældre haner kan være utætte, eller ikke bære tilkoblingen af slangen. Det er kundens eget ansvar, at vandhanen er intakt og vedligeholdt. - Flytning af krukker, møbler m.v. fra dine fliser
Det er kundens eget ansvar at fjerne krukker, møbler, cykler o. lign. så arealet er frit tilgængeligt.
Genstande skal rykkes minimum 10 meter fra arealet som renses. Se afsnittet “Inden din fliserens udføres”. Hansen & Korsholm ApS kan ikke holdes til erstatningsansvar for genstande, som ikke er rykket tilstrækkeligt væk fra arealet. - Indsigelser
Ved indsigelser på den udførte opgave, skal vi have besked inden der eventuelt påføres imprægnering eller fugesand. Såfremt du ikke skal have påført imprægnering eller fugesand, skal vi have modtaget indsigelsen senest 48 efter at opgaven er udført. Der kan sendes besked via mail: info@hkvinduespolering.dk.
Indsigelser vil blive udbedret hurtigst muligt. - Pool
Såfremt du har en pool, vil vi rense de omkringliggende arealer først, hvorefter den sidste del nær poolen renses afslutningsvis. Det kan ikke undgås at der kommer snavs i poolen, og det må derfor forventes, at poolen skal rengøres efterfølgende. Vi ikke stilles til ansvar for eventuelle skader eller udskiftning af filtre, pool liner, dæksler eller lignende på eller omkring pool.
2.3) Algebehandling af tag
Inden din algebehandling udføres
Ved bestilling af algebehandling forpligter kunden sig til at sørge for uhindret adgang til taget, så Hansen & Korsholm ApS kan udføre det bestilte arbejde. Kunden forpligter sig til at følge Hansen & Korsholm ApS’ anvisninger herfor.
Vi skal ligeledes have adgang til vand, enten via en udendørs vandhane eller alternativt vandhane indefra.
Derudover bedes du sørge for at vi kan parkere tæt ved arealet (maks 25 meter fra vandforsyningen).
Aflysning
Afbestilling eller ændring kan ske op til 5 dage før leveringstidspunktet. Kontakt os på e-mail eller telefon hurtigst muligt.
Hvis du afbestiller eller flytter din bestilling mindre end 5 dage før planlagt levering, opkræver vi et gebyr på kr. 750 inkl. moms.
Ønsker du at ændre aftaletidspunktet ved at rykke aftalen til en anden dag, kan dette frit gøres senest 5 dage før leveringstidspunktet. Ønsker du at rykke aftalen med kortere varsel, opkræver vi et gebyr på kr. 350 inkl. moms.
Vi forbeholder os retten til at aflyse en ordre helt op til leveringsdato, dette værende grundet eks. (men ikke begrænset til) sygdom, vejrforhold, mekaniske problemer. Aflyser vi din tid, sker dette med henblik på hurtigst muligt at finde en ny tid.
Fælles eller separat kloak
Ved fælles kloakering må vores benyttede algemiddel, Neutralon, gerne gå direkte i nedløbet. Ved separatkloakering er det et lovkrav at overskudsmateriale bliver opsamlet. Det
er kundens ansvar at oplyse os om hvorvidt der gøres brug af separatkloakering. Hansen & Korsholm ApS kan ikke stå til erstatningsansvar ved forkerte oplysninger fra kunden.
3) Servicefradrag
Du kan få skattefradrag for alle vores services iht. regler for servicefradrag. Fradraget er typisk 26%.
Du skal selv indberette fradraget via selvangivelsen. Det forudsætter bl.a. at betaling er sket elektronisk og du gemmer faktura som dokumentation. Læs mere hos Skat: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234759
4) Betaling
Betaling sker til Hansen & Korsholm ApS straks efter arbejdet er gennemført. Betaling kan ske med Mobilepay eller kontanter. Herefter vil der indenfor 7 hverdage blive fremsendt en faktura/kvittering via e-mail.
Ved arbejde udført mens kunden ikke er hjemme, fremsendes faktura via e-mail med 8 dages betalingsfrist. Denne faktura kan betales med Mobilepay eller bankoverførsel. Ved manglende betaling af faktura vil man modtage en påmindelse herom. Såfremt betalingen ikke sker inden for de efterfølgende 8 dage fremsendes første rykker med rykkergebyr på 100,00 DKK. Efter yderligere 8 dage fremsendes anden rykker med tilsvarende gebyr. Efter yderligere 8 dage fremsendes tredje rykker med tilsvarende gebyr. Såfremt regningen fortsat ikke er betalt efter yderligere 8 dage, bliver den sendt til inkasso.
5) Persondatapolitik
Når du som kunde tegner abonnement eller afgiver en bestilling på Hansen & Korsholm ApS´ online bookingsystem, afgiver du personlige oplysninger som navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.
Oplysningerne registreres hos både Fenster ApS og Hansen & Korsholm ApS, som hver især er dataansvarlige for de afgivne sæt af oplysninger. Se venligst Fensters privatlivspolitik, som er tilgængelige på bookingsystemet og som kræves accepteret for at kunne afgive en bestilling.
Hansen & Korsholm ApS følger de til enhver tid gældende regler for opbevaring af persondata og benytter alene disse oplysninger til at kunne levere de bestilte serviceydelser. Oplysningerne overdrages ikke til tredjemand. Kundeoplysninger transporteres og opbevares ikke krypteret.
Som kunde kan du til enhver tid få indsigt i, gøre indsigelse mod eller få rettet registrerede oplysninger ved henvendelse til Hansen & Korsholm ApS.
6) Forbehold og ændringer
Vi tager forbehold for tastefejl og forbeholder os ret til at opdatere nærværende handelsbetingelser uden varsel.
7) Accept af betingelser
Når du bestiller en af vores services online, pr. telefon eller via mail, så accepterer du nærværende handelsbetingelser.