Fra første besked til et skinnende resultat
Hos Hansen & Korsholm skal du altid vide, hvad der sker, og hvornår vi kommer – uanset om det gælder vinduer, solceller, fliser, terrasse eller alger. Her er hele forløbet.
Et uforpligtende tilbud
Fortæl os, om du bor i hus eller lejlighed, og hvad du har brug for, så vender vi tilbage med et tilbud på mail eller SMS. Du åbner det via et link og siger ja direkte på siden.
Enkelt besøg eller fast aftale
Vil du have pudset én gang, eller vil du have faste besøg? Med en løbende serviceaftale lægger dine besøg sig automatisk i vores plan, så du ikke selv skal huske at ringe.
Du får besked, før vi kommer
Når besøget er planlagt, får du en SMS med dagen og et tidsrum. Passer det ikke, svarer du bare på beskeden. Svaret lander direkte hos os.
Vi udfører arbejdet
Vinduerne pudses med traditionelle teknikker eller med vores kemikaliefri rentvandsanlæg. Vi tager os også af solcellevask, fliserens, træterrasserens og algebehandling. Gør regnvejr, at arbejdet ikke kan laves ordentligt, finder vi en ny dag.
Faktura – med servicefradrag
Når arbejdet er udført, får du fakturaen. Vinduespudsning og fliserens af terrasser og indkørsler giver servicefradrag på arbejdslønnen, når du betaler digitalt. Se hvilke ydelser der giver servicefradrag.
Tryg hele vejen
Vi er dækket af en udvidet erhvervs- og produktansvarsforsikring gennem Gjensidige. Vi hjælper private, virksomheder og boligforeninger i Storkøbenhavn, Nordsjælland og Køge Bugt.
Klar til rene vinduer?
Få et uforpligtende tilbud, eller ring på 52 736 736.
Besøg, beskeder og fakturaer kører i ServiceBrain, det system vi har været med til at udvikle, så ingen aftale bliver glemt.